✓ Oplevelser og samvær
✓ De bedste tilbud
✓ Fantastiske feriehuse

Forside
 / Sommerhuse 
/ Henne Strand 
/ Tilbud

Henne Strand og omegn er en sikker destination

Kunne du tænke dig endelig at forkæle dig selv med lidt tid for to, som alt for ofte bliver forsømt i hverdagen? Så tilbring et par afslappende dage ved havet i Danmark. Som par, som venner eller 2 familiemedlemmer kan I booke et hyggeligt sommerhus eller lejlighed med en fantastisk beliggenhed ved den vestjyske vesterhavskyst. Du kan bruge vores 2-personers rabat i den mere stille lavsæson F & G og spare op til 20%.

I finder vores sæsonoversigt her.

Tilbring en afslappet ferie for to personer i et af vores udvalgte overnatningssteder i de hyggelige kystbyer Houstrup, Jegum eller Bork Havn, som alle stadig byder på den ægte danske følelse. Du bestemmer selv, hvor du vil hen - oplev skov-idyllen i Blåbjerg Klitplantage i Houstrup, rent grønt og afsondrethed i Jegum eller fjordparadiset Bork Havn, inklusive vikingefornemmelse.

Sommerhuse med rabat til 2 personer
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Perfekt til en parferie - forkæl dig selv med afslapning og tid til hinanden

I hverdagen mangler par ofte tid til virkelig at engagere sig i hinanden - arbejde, husholdning eller børnepasning giver ikke meget plads til samvær. Med en ferie for 2 personer i Henne Strand-området kan I hygge jer sammen til en lav pris ved hjælp af vores tilbud.

Tag din elskede med ud at spise, gå i timevis på stranden, udforsk de naturskønne omgivelser på din feriedestination på cykelture sammen, besøg de vestjyske museer og seværdigheder. Du kan selvfølgelig også blot gøre dig godt tilpas i sommerhuset hver dag i din ferie.

Nyd et glas vin foran pejsen eller slap af sammen i saunaen. Begge dele er særligt lækkert i lavsæsonen, hvor det bliver mørkt og stormfuldt udenfor om aftenen.

Fejre venskabet med en ferie for 2 personer i Danmark

Kunne du tænke dig at gøre en ven meget glad? Så giv en miniferie for 2 personer væk, inklusive vores 2-personers rabat, i fødselsdagsgave. Du kunne ikke træffe et bedre valg, for på den måde vil i endda bruge tid sammen som en del af gaven! Tag jer tid til at snakke, oplev shoppinggaderne i kystbyerne Henne, Blåvand og Esbjerg sammen. Der er meget at se og opdage - og det er endnu sjovere for to.

Værdifuld tid for familiemedlemmer

Har du altid ønsket at holde ferie for to med din datter, søn, barnebarn, niece eller nevø? I en miniferie i et sommerhus for 2 personer omkring Henne Strand kan I komme tættere på hinanden og være helt på egen hånd. Dette styrker forholdet og vil helt sikkert skabe gode minder for jer begge.

Oplevelser I ikke vil glemme

Gør I brug af vores 2-personers tilbud, så skal I ikke være bange for at kede jer, blot fordi I kun er to. Området omkring Henne Strand vrimler med oplevelser, der vil blive minder for livet, hvis I gør brug af dem. Nogle oplevelser kan I få, nærmest kun ved at stikke hovedet ud af vinduet, andre skal I cykle efter og andre igen skal I køre en kort tur for at få. Fælles for dem alle er, at de bringer smil på jeres læber.

Flyv hen over fjorden

I Bork Havn kan I flyve hen over fjorden på hver jeres surfboard. Ved West Wind er der mange muligheder for forskellige former for surfing. I kan prøve windsurfing, kitesurfing eller stand-up paddle. Ringkøbing Fjord er sjov både for øvede og begyndere alt efter vejrforhold. Skulle det ske at blæse lidt for meget til jeres niveau, så skal I ikke være bange for at vælte, da fjorden ikke har strøm på samme måde som Vesterhavet. I vil garanteret få en masse dejlige oplevelser, som I kan tale om, når I sidder foran brændeovnen om aftenen.

En alternativ cykeltur

Vil I opleve den smukke vestjyske natur fra en ny side, så skal I tage en tur til Nr. Nebel. Herfra kan I tage cyklerne til Nymindegab og tilbage - men ikke på hvilken som helst cykler. På den gamle jernbane kan I nemlig prøve skinnecykler, der kører på de gamle skinner. Her kan I skiftes til at cykle og sidde på den påmonterede bænk, mens I snakker om alt det, I cykler forbi på jeres vej.

En stille feriedag

Har I haft rigeligt med action på jeres ferie, så kan i passende bruge en dag på et af de mange museer i området. Eksempelvis kan I lægge vejen forbi Tirpitz, der fortæller historien om de mange bunkere, som tyskerne byggede langs Vesterhavet under 2. verdenskrig. Alternativt er der også Oksbøls helt nye museum, Flugt, der fortæller historien om Danmarks største flygtningelejr efter 2. verdenskrig, Oksbøl Lejren, og om de næste mange års flygtninge til Danmark.

Har du spørgsmål til 2-personers rabat?

Hvis du har spørgsmål til dette tilbud, så tøv ikke med at kontakte os til enhver tid. Vær opmærksom på, at tilbuddet kun kan gives, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt. Man skal rejse i par og selv en baby tælles for eksempel som en fuld person. Ønsker du at rejse med en anden person (dvs. 3 personer i alt), kan rabatten på huslejen ikke anvendes. I dette tilfælde skal den fulde lejepris betales.

Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.

Har du yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os på telefon, e-mail eller besøg os personligt på vores kontor på Strandvejen i Henne Strand. Vi ser frem til at høre fra dig!

Vil du vide mere om området, har vi samlet et udvalg her: