Sommeren ved Vestkysten er noget særligt. Lange lyse aftener på terrassen, hvor I griller og snakker, mens solen går ned over klitterne. Dage på stranden, hvor børnene løber langs vandkanten, mens du læser en bog i strandstolen.
Her får I frihed til at bruge dagene, som I har lyst. Vågne, når I er klar- Spise, når I er sultne. Dét er sommerferie i et sommerhus.
Ingen faste spisetider. Ingen booking af liggestole. Bare jer, havet, naturen og tid til at være sammen.
Hos Købmand Hansens Feriehusudlejning finder du sommerhuse i alle størrelser og prisklasser. Fra små hyggelige sommerhuse til den lille familie til store sommerhuse med pool og plads til både børn og børnebørn. Og alt derimellem.
Find dit drømmehus til sommerferien
{{tab.name}}
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.
Sommeren ved Vestkysten byder på aktiviteter for hele familien. Her er der plads til både at være aktiv og slappe af og nyde roen.
Badeture ved stranden
Stranden er et must, hvis I holder sommerferie i et sommerhus ved Vesterhavet. Tag til stranden med håndklæder, solcreme og en køletaske. Børnene kan plaske i bølgerne, bygge sandslotte og grave huller, mens I bader eller bare ligger i sandet med en god bog. Stranden ved Henne Strand er bred og lang, så der er god plads til alle.
Grillhygge på terrassen
Findes der noget bedre end duften af mad, der syder på grillen? Når aftenerne bliver lune og lyse, er det bare med at komme ud på terrassen og tænde op i grillen. Nyd aftensolen med familien, mens I spiser, snakker og hygger jer sammen.
Spis frokosten i det fri
Tag frokosten med ud i det fri. Pak en madkurv og find et godt spot med læ i klitterne. Eller nyd en lækker frokost på en de af de lokale spisesteder i Henne Strand. I sommermånederne kan du ofte være heldig at opleve live-musik i Købmand Hansens RUM, på torvet og andre steder rundt i området.
Flyv med drage
Vestkysten har vind, og det er perfekt til drageflyvning. Tag ud til stranden, og se, hvor højt I kan få dragen til at flyve. Børnene elsker det, og I voksne bliver overraskede over, hvor sjovt det faktisk er.
Oplev lyngen blomstre
I sensommeren farves hederne lilla, når lyngen blomstrer. Tag på en gåtur gennem Blåbjerg Klitplantage eller ud på heden, og oplev, når naturen er på sit smukkeste.
Sommerhus i uge 29, 30 + 31
Juni, juli og august er de meste populære ferieuger ved Vestkysten. Industriferien falder i ugerne 29, 30 og 31, og der er altid ekstra rift om sommerhusene i denne periode. Vores råd er derfor, at I booker tidligt. Så får I det bedste udvalg og kan vælge netop det sommerhus, der passer til jeres familie.
Kommer I sent i gang med at planlægge sommerferien, kan I altid holde øje med vores last minute-tilbud. Her kan I være heldig at finde sommerhuse i sommerferien, som nogen har aflyst. Men vil I være på den sikre side, er det en god ide at booke sommerhuset til sommerferien så tidligt som muligt.
Når sommeren for alvor er ovre os, er stranden det helt store trækplaster for alle, der elsker at slappe af i sandet, de aktive der gerne vil dyrke vandsport og lege på stranden og vandhundene, der kan bade dagen lange i det forfriskende Vesterhav. Heldigvis er Henne Strand velsignet med en fantastisk, børnevenlig strand, hvor der er plads til alle de forskellige mennesker, der gerne vil besøge og bruge stranden. I højsæsonen er der opsat livreddertårn på stranden, der bemandes i dagstimerne. Hund er tilladt på stranden i snor.
Hvis I bliver trætte af stranden og gerne vil have noget lækkert at spise, så er der flere forskellige muligheder for at få en lækker frokost eller en snack til den lille sult i Henne. Se spisemulighederne lige her. Er I til gourmet og madoplevelser af de helt store, så kan I komme på Michelin restaurant på Henne Kirkeby Kro, hvor sæsonbestemte og lokale råvarer spiller en stor rolle i madlavningen. Dermed får I både en stor madoplevelse og får indblik i det lokale spisekammer.
Sommerferie i et stort sommerhus ved Henne Strand
Skal hele familien inviteres med på sommerferie? Eller måske skal du og dine gamle efterskolevenner inklusiv kærester holde jeres årlige reuninon over sommeren i Henne Strand? Så er I kommet til det helt rigtige sted, for vi har flere sommerhuse, hvor der er plads til helt op til 10 personer og endda et enkelt, hvor I kan være 12 personer. Det betyder, at I ikke behøver at leje mere end et sommerhus, og I dermed sparer en masse penge på leje, som I kan bruge på oplevelser og kaffe i stedet for.
Lejer I et stort hus, er der god plads til, at alle kan få en seng, lidt privatliv og samtidig er I tæt nok på hinanden til, at kunne hygge jer sammen og få en masse kvalitetstid sammen. Et stort hus er også perfekt, hvis mormor skal holde sin 80-års fødselsdag, og ikke har plads nok hjemme i rækkehuset. Her kan både børn og voksne hygge sig, og når de mindste ikke gider sidde og høre på de ældre i familien længere, så kan de løbe ud på den store naturgrund, der omgiver de fleste af de store huse. Hvis der er ældre børn med, kan de også smutte en tur til vandet og bade og spille med bold.
Hvis I er de heldige ejere af en sød hund, så tillader en lang række af vores store huse, at I medbringer hunden i sommerhuset. Så kan den også nyde godt af de nye omgivelser og få sig en på opleveren.
Sommerferie i Danmark for par
Nu har vi fastslået, at der er plads til den helt store familie, men mange vælger også at rejse på tomandshånd, for at få noget ro og nogle timer sammen uden at skulle forholde sig til andre. Henne Strand er det perfekte sted at tage hen, hvis I ønsker tid til fordybelse og fred og ro. Husene ligger med god afstand i mellem sig, og når I sidder en sommeraften nede på stranden, og ser på den smukke solnedgang, så bliver det ikke mere fredeligt og idyllisk.
Hvis I er et aktivt par, der godt kan lide at have fart på og opleve noget, så er området omkring Henne Strand perfekt til gå-, vandre- og cykelture. I kan komme rundt i hele området og opdage alle de skjulte steder og smukke lysninger, der gemmer på så mange fantastiske stunder. Pak en madpakke hjemme i sommerhuset og gør jer klar til en skøn dag i smuk natur og med frisk luft i hår og kinder. I udvalgte perioder i løbet af året kan par gøre brug af vores fordelagtige 2 personers tilbud.
Overnatning ved Henne Strand
Når I booker et sommerhus eller en lejlighed ved Henne Strand, åbner hele området omkring sydvestjylland sig op for jer, og giver jeg en unik mulighed for at opdage et af Danmarks mest eftertragtede ferieområder om sommeren. Vi har huse, der taler til enhver smag, uanset om I er på udkig efter stråtækt idyl, et aktivitetshus med masser af muligheder for aktiviteter eller et hus, hvor I kan drikke jeres morgenkaffe med udsigt over Vesterhavet. Alle vores sommerhuse er med til at bidrage med en perfekt ramme til en ferie, som er sammensat præcis, som I gerne vil have den. Vi stræber efter altid at skabe ferieminder for livet, og her er hus og omgivelser vigtige.
Sommeroplevelser
Det er ikke alle, der leder efter en masse muligheder for oplevelser og aktiviteter på deres ferie, men de der gør, skal ikke lede længe, når de besøger Henne Strand på deres sommerferie. Der er naturens helt egne oplevelser som en god strandferie, hvor I ikke behøver andet end et håndklæde og noget koldt at drikke i tasken.
Er du mere til golf end til strandferie, så kan vi med glæde fortælle, om vores aftale med Henne Golfklub, der sikrer vores gæster, at de gratis kan spille golf på deres ferie. Det gælder alle betalende gæster i feriehuset, der hver kan modtage ét gratis greenfee i de dage, der bor i huset. Aftalen betyder, at I sparer penge på golfen, og dermed kan booke et lidt større sommerhus eller måske forkæle jer selv med velvære eller god mad. Gratis greenfee gælder til 18-hullers banen og kun for golfspillere, der har et fuldgyldigt medlemskab af en golfklub. Book jeres tid/tider inden I ankommer, og gør jer klar til en fantastisk dag ude i naturen med golf og godt selskab i centrum.
Hvis du er fiskeentusiast eller bare godt kan lide at stå ved bredden med snøren i vandet og vente på det magiske øjeblik, hvor fisken får fat i krogen, så er der flere forskellige muligheder for at komme ud og fiske i Henneområdet. Fx er Varde å og Skjern å fantastiske steder at fiske, og fisketegn kan købes på turistkontoret.
Se meget mere om fiskeferie og gode at steder at fiske lige her.
Sommerferie med hund lige ved Vesterhavet
En ferie i sommerhus er også særdeles velegnet til ferier med hund(e). Der er mere end 200 hundeparker i Danmark, hvoraf mange er indhegnet, og dine firbenede venner er meget velkomne i mange af vores huse - find et sommerhus med hund her!
Her er et par hundeskove til lange gåture nær Henne Strand: Hundeskove i Blåbjerg/ Nyminde Plantage med hede, sand og skovterræn og i Oksbøl Stadsskovdistrikt (ca. 19 ha), Hundewald Nørre Nebel, Hundewald Blåvand (indhegnet klitplantage).
Sjove aktiviteter ved Henne
Ridning
Hop i sadlen og oplev det fantastiske område omkring Henne Strand fra hesteryg. Uanset om du er nybegynder eller øvet på hest, så findes der en rute til dig, der bringer dig igennem det alsidige og smukke område, som er helt unikt at opleve til hest. Hvis du er rutineret og har redet i mange år, så kan du med fordel ride ned på stranden og tage en rask galoptur mod solnedgangen. Der er flere forskellige stutterier i området, hvor du kan leje hest eller deltage i ture med flere ryttere, og det tætteste på Henne Strand er Stutteri Vestkysten i Henneby, hvor du kan leje en islænderhest. Stutteriet ligger ved Blåbjerg Klitplantage, og plantagen har flere ridestier, som du kan begive dig ud på og blandt andet ende nede ved vandet. Hvis du har en søster eller en god veninde, der også er vild med heste, så kan I få en hel dag til at gå med den naturskønne aktivitet.
Svømmehal
Hvis vejret overrasker jer, og viser sig fra sin dårlige side i sommerferien, så skal I ikke fortvivle. Det er ikke forgæves, at I har pakket badebukser og badedragt, for ved Henne finder I op til flere svømmehaller, hvor I kan øve svømmetagene og glemme det dårlige vejr udenfor for en tid.
Læs meget mere om de forskellige svømmehaller, deres åbningstider og faciliteter lige her, så I kan være forberedte, hvis det dårlige vejr skulle ramme jeres sommerferie.
Vil du vide mere om området, har vi samlet et udvalg her: