✓ Shopping i gaderne✓ Oplev havnen✓ Museer og kunstForside / Sommerhuse / Henne Strand / Oplevelser Byen ved havetHelt ude på den jyske vestkyst finder I Esbjerg, der ligger som Danmarks åbning ud mod resten af verden. Fra havnen strømmer skibe ind fra hele verden, og ligeledes bliver skibe sendt afsted igen. Byen Esbjerg er Danmarks femte største by med sine ca. 83.000 indbyggere, og den kan derfor byde jer på en lang række af spændende ferieoplevelser, som I ikke kan få andre steder. I bliver mødt af alt fra shopping til kultur over gode spisesteder og hyggelige områder at gå en tur. Holder I jeres ferie i Henne er det derfor oplagt, at I bruger en dag inde i Esbjerg. Læs med her og bliv klogere på, hvilke oplevelser byen kan give jer! Esbjerg HavnEsbjerg er en fisker- og havneby. Havnen er landets største for afskibning af landbrugsprodukter. På Esbjerg Havn ligger også Maersk's store offshorebase - Danmarks offshorebase nummer ét - med kontorer og servicefaciliteter til betjening af boreplatformene i Nordsøen. Besøger I Esbjerg, så er havnen et sted, som I skal lægge vejen forbi. Havnen fortæller en spændene historie om en ung by, der eksploderede hurtigt i størrelse på grund af de muligheder, som havet giver. Esbjerg er ikke ældre end 150 år, men den fik hurtigt dens størrelse grundet den tiltrækningskraft, som havnen har på arbejde. I dag er fiskeriet stort set uddød, men I kan stadig finde enkelte tilbageværende fiskekuttere, som kan fortælle jer om historierne fra gamle dage. I den nye del af havnen finder I om sommeren iskiosker, barer og beachvolley, som langsomt er begyndt at poppe op, efter at havnen langsomt er begyndt at blive moderniseret. Bliv klogere på Esbjergs skibshistorieEr I blevet nysgerrige på at dykke mere ned i Esbjergs historie som fiskerby? Så kan I lære alt det I vil vide på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Fiskeri- og Søfartsmuseet fortæller jer historien om de gamle fiskere i Esbjerg. Her kan I blive klogere på, hvilket vildt og farefuldt liv de har levet. Hvad det krævede at være fisker og hvorfor de valgte at gå den vej. Derudover bliver I også lukket ind i fortællingerne om, hvad der gemmer sig under havets overflade. I de store saltvandsakvarier kan I få fornemmelsen af at stå på havets bund, hvor I kan opleve sildestimer, rokker, torsk og sågar hajer svømme rundt mellem hinanden. Esbjerg for børnEsbjerg er en by, hvor I finder underholdning for hele familien. I skal derfor ikke være nervøse for, om der er noget for den yngste del af flokken; der er massere. Er I på ferie med børn, så er Esbjerg et oplagt sted at flygte hen, hvis I en dag vil opleve andet en Henne. Er I på ferie i de kølige måneder, og er stranden måske ikke det mest fristende sted at hoppe ud i bølgerne, så kan I pakke badetøjet med til Esbjerg og besøge Svømmehallen. Svømmestadion Danmark er med sine 10.000 kvm Danmarks største af sin slags, og et oplagt mål for vandhunde og andre badedyr. Her finder I både store og små bassiner og flere forskellige rutsjebaner. Skinner solen, så er der ikke mange grunde til ikke at nyde dens stråler. Det kan I gøre ved eksempelvis Hjerting, hvor I kan besøge stranden ud mod Vadehavet. Her er vandet ofte roligt og lavt, og der er derfor gode muligheder for, at børnene kan blive vestjyske mestre i at slå smut. Vælg de bedste sten og se, hvor mange I kan slå. Når I er færdige, kan I besøge Café Stryhns, hvor I kan smage en af deres berømte is, mens I nyder udsigten ud over vandet. Men pas på; der kan hurtigt gå konkurrence i, hvem der kan spise den største! Lykkes det ikke for jer, at se sæler på klods hold ved jeres strandbesøg i Hjerting, så kan I lægge vejen forbi Fiskeri- og Søfartsmussets Sælarium. Her kan I se det største rovdyr i danske farvande bevægede sig sikkert rundt i vandet, og måske den stopper op og vinker til jer på den anden side af glasruden. En sikker succes hos de fleste børn er, når museets medarbejdere to gange om dagen fodrer sælerne, i mens de fortæller og træner dem. Når I når det tidspunkt på dagen, hvor I ikke længere tør at tage chancer, men I bare leder efter det sikre valg, så finder I en række legepladser fordelt ud over byen. I kan læse mere om, hvad de hver især tilbyder her. Udsigt til vores verdensarvDer hvor Esbjerg stopper, der starter vores allesammens verdensarv. Vadehavet, der konstant er i forandring, er nemlig en del af UNESCO's verdensarvsliste, og det er derfor noget helt specielt for dette område. Langsomt trækker vandet sig tilbage for til sidst at være helt væk, før det igen kommer tilbage til normale tilstande. En proces der sker hver evig eneste dag. Når vandet er væk, får I en hel unik mulighed for at opleve, hvordan havbunden ser ud. I kan gå på opdagelse blandt de mange små dyr, og se en del af verdenen, som ellers er gemt for mennesker. Vil I lære mere om Vadehavet, så kan I besøge Vadehavcentret. Blomstrende kultur i EsbjergEsbjerg er meget mere end en arbejdenede havneby. Byen byder nemlig på en lang række af kulturelle oplevelser, der kan veksles til minder fra jeres ferie. Det mest berømte kunstværk i og omkring Esbjerg er Svend Wiig Hansens monumentsskulptur 'Mennesket ved Havet' fra 1994. Skulpturen står på Esbjergs vestside, hvor den byder havets gæster velkommen til byen. Skulpturen består af fire hvide mænd, der sidder og kigger ud over vandet. At opleve de hvide mænd er en storslået oplevelse, da de måler ni meter i højden, og man føler sig hurtigt lille ved siden af. Foretrækker i kunst i en mindre udgave, så er Esbjerg Kunstmuseum et oplagt sted at besøge. Her kan I opleve moderne- og samtidskunst, der ønsker at udfordre jer på, hvad kunst er og hvad det bør. Vil i aktivere hele jeres krop i kulturens tegn, så skal I bruge en aften af jeres ferie på Tobakken. Tobakken er et af Danmarks største spillesteder, hvor der er plads til ca. 1200 gæster, der kan høre koncert, foredrag og andre kulturelle arrangementer. Navnet Tobakken stammer fra bygningens tidligere anvendelse. Frem til 1981 husede bygningerne nemlig FDB's tobaksfabrik. Book din næste ferie i HenneVil du gerne opleve alt dette og mere til? Så skal du booke din næste ferie til Henne nu. Her kan I nemlig finde et sommerhus, der passer præcis til jer. Fra Henne er turen til Esbjerg nemt overstået, og resten af jeres ferie får I en perfekt beliggenhed til en ferie på vestkysten.
Vil du vide mere om området, har vi samlet et udvalg her: |