Påskeferie i sommerhus

Forside / Sommerhuse / Sæsonferie

Hold påskeferien i et sommerhus ved Vestkysten

Påsken markerer forårets komme ved Vestkysten. Klitterne får deres første grønne farver, lammene hopper rundt på markerne, og dagene er pludselig meget længere. Det er den perfekte tid på året at tage i sommerhus. Her kan I både hygge jer indendørs og nyde foråret udenfor.

I sommerhuset kan I lave jeres egne påsketraditioner. Male påskeæg ved køkkenbordet. Gemme dem rundt i sommerhuset og haven. Dække op til påskefrokost med hele familien. Og måske nyde de første solstråler på terrassen med en kop kaffe. Og skifter vejret, tænder I bare op i brændeovnen og hygger jer indenfor.

Hos Købmand Hansens Feriehusudlejning finder du masser af skønne sommerhuse til påskeferien - uanset, om du søger hygge, luksus eller noget helt tredje.

Oplevelser i naturen i påskeferien

Find det helt rigtige sommerhus til din påskeferie
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Nyd påskeferien væk fra hverdagen

Påskeferie ved Vestkysten giver jer mulighed for at slippe hverdagen og sænke skuldrene. Her kan I sove længe, gå lange ture langs vandet og lune jer foran brændeovnen med varm kakao, når eftermiddagsmørket falder på.

Hvad kan i lave i et sommerhus i påskeferien:

Mal og gem påskeæg

Mangler du en hyggelig påskeaktivitet, du kan lave med børnene i sommerhuset? Æg hører påsken til, og hvorfor ikke male jeres helt egne påskeæg med fine farver og mønstre? Når æggene er dekorerede, kan I gemme dem rundt om sommerhus og invitere børnene på æggejagt. I kan også lade dem pynte i sommerhuset i små skåle.

Se, hvordan du maler dine egne påskeæg

Gå lange ture i naturen

Foråret er en helt særlig tid på året. Naturen begynder igen at røre på sig. Træer og buske springer ud, og snart pibler det frem med skønne planter. I kan gå lange ture på stranden, hvor vejret nu er mildere end om vinteren, og dagene er lyse længere. Tag til Blåbjerg Klitplantage og se de første forårstegn, eller gå en tur ved Filsø og spot trækfuglene.

Se flere aktiviteter i påskeferien

Cykelture i naturen

I påskeferien er der ofte godt cykelvejr. Ikke for varmt, men heller ikke for koldt. Tag en tur på mountainbikeruterne i klitplantagen, eller cykl langs kysten, og nyd udsigten til klitlandskabet. Mange af vores sommerhuse har plads til opbevaring af jeres cykler, og flere af vores områder har gode cykelruter lige uden for døren.

Læs mere om naturen

Besøge lokale attraktioner

Mange lokale attraktioner holder åbent i påskedagene og står klar med spændende oplevelser for hele familien. Byerne begynder igen at summe af liv. Og der er altid gode muligheder for shopping, hvis I vil handle lidt påskepynt eller lokale specialiteter.


Se lokale attraktioner

Påsken er fuld af traditioner

For mange handler påsken om traditioner, og i et sommerhus kan I skabe jeres helt egne. Måske hygger I jer med en lækker påskefrokost eller laver æggejagt i haven.

Danske påsketraditioner, I kan fejre i sommerhuset:

  • Påskeæg og æggejagt – både ude og inde
  • Påskefrokost med hele familien samlet omkring bordet
  • Gækkebreve – klip og send brev til hinanden
  • Forårspynt – pynt op med påskeliljer og malede æg

Læs mere om danske påsketraditioner

Find dit sommerhus til påskeferien

Vi har sommerhuse i alle størrelser og prisklasser. Fra små hyggelige sommerhuse til den lille familie til store, moderne poolhuse med plads til mange. Mange af vores sommerhuse har brændeovn, så I kan hygge indenfor, hvis vejret viser tænder.

Se ledige sommerhus i påskeferien

Vil du vide mere om området, har vi samlet et udvalg her: