✓ Kom helt tæt på naturen
✓ Motion og frisk luft i ét
✓ Fordyb dig i samtalerne

Forside
 / Sommerhuse 
/ Henne Strand 
/ Oplevelser

Tag på vandreferie ved Henne Strand

Elsker du naturen? Elsker du ro? Elsker du at glemme tiden? Og elsker du at vandre? Så skal din næste ferie holdes ved Henne Strand. Her er der rig mulighed for, at alle dine ønsker kan blive opfyldt, og det endda i samme pakke. Henne er nemlig proppet med smukke vandreture, der viser jer den vestjyske natur fra første række. 

Efter at I har brugt dagene på at vandre i den vestjyske natur, kommer I til det bedste øjeblik ved en vandreferie i Henne. I kommer nemlig hjem til sommerhuset. Her kan I smide benene op og komme helt ned i gear, efter dagens prøvelser. I kan med garanti finde sommerhuse i Henne, der er skabt til netop jeres måde at restituere på. I kan finde sommerhuse med spabade, hvor I kan varme musklerne igennem. I kan finde sommerhuse med brændeovn, hvor I kan hygge hele familien. Eller I kan finde sommerhuse med havudsigt, hvor I kan nyde et glas vin for at fejre, at I kom i mål. 

Hvad I vælger, er kun op til jer; Vi glæder os til at se jer uanset.

Sommerhuse til din vandreferie
Find et sommerhus til din næste vandretur til Vesterhavet. Så er du sikret et sted, hvor du kan smide benene op, når du har taget vandreskoene af.
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Vindblæst vestjysk natur

På en vandreferie i Henne Strand kommer I helt tæt på den vestjyske natur. En natur som til tider kan være barsk, men som altid er smuk. Her kan I opleve næsten alt, hvad Danmark har at byde på inden for meget kort afstand. Bevæger I jer rundt i landskabet, finder I både strand, klitter, enge, heder og plantager. I finder områder, hvor der intet står til at forstyrre synet, og hvor I kan kigge, så langt øjet rækker. I finder områder, der er så tæt beplantede, at hvis I ikke holder øje, så kan I lynhurtigt blive væk fra familie, venner og sågar jer selv. Naturen er bjergtagende, og den opleves bedst, hvis I begiver jer ud i den.

Vandreture er både for grupper og for dig selv

Vandreferier i Henne Strand er både for grupper, men også noget du kan gøre med og for dig selv. Tager I afsted i en gruppe, det kan være familien eller med vennerne, så er det oplagt at leje et større sommerhus i Henne. Her fra kan I tage ud på vandreture lige efter jeres humør og niveau. På vandreturene kan I opleve, hvordan det at gå langt påvirker den samtale, I har. Her har I tiden til at dykke ned i dybere emner, og måske kommer I til at lære hinanden at kende på en helt ny måde. 

Du kan også sagtens selv tage afsted på vandreferie. Vandreferier kan fungere som balsam for sjælen, når du kommer ud i den friske luft, uden at noget kan forstyrre dine tanker - så kan de vandre frit, som de har lyst til. På de lange gåture kan du nå at overveje mange ting, og du kommer med garanti helt ned i gear, før hverdagen igen kalder.

5 nyttige vandretips til dig

Inden du skal ud på vandreture i den vestjyske natur, gør du klogt i at forberede dig. Jo bedre forberedt du er, jo større er chancen, for at du får en god ferie. På den måde eliminerer du risikoen for, at der er noget, som går galt. Men hvad skal man forberede? Er du ny til at vandre, så kan det naturligt nok være svært at vide, hvilke ting man skal have for øje. Vi har derfor forberedt fem ting, som kan være nyttige vandretips for dig. Læs dem lige her:

1. Få formen på plads

Før du skal på vandreferie er det vigtigt, at formen ikke fejler noget. Er formen tip top, så er du sikker på, at du har det nødvendige overskud til, at du kan nyde hele turen. Før din vandreferie kan du undersøge, hvilke ruter du gerne vil gå og træne lignende ruter. Går det for eksempel meget op og ned, eller er ruten meget lang? Din træning behøver nødvendigvis ikke kun omhandle gåture og vandring, men kan også indeholde mange andre former for motion. Det vigtige er bare, at du er fysisk aktiv, så du får et overskud, når du rammer de hårde vandreture.

2. Alt afhænger af dine fødder

Når du skal vandre, så er dine fødder dit vigtigste redskab. Fungerer de ikke, så kommer du ikke langt. Det er derfor vigtigt, at du passer godt på dem og sørger for, at de er klar til den hårde belastning. En rigtigt sted at starte er, at du klæder dem godt på til turen. Sørg derfor for, at du har nogle gode og stabile vandresko, som giver den nødvendige støtte til dine fødder. På den måde kan du undgå vabler og sår, og du kan gå alle de ture, som du overhovedet har lyst til på din vandreferie.

3. Med lag på lag går det aldrig galt

Når vi vandrer, kan det ofte blive til lange ture. Ture hvor vi går op og ned i højdemeter. Ture hvor vi går op og ned i hastighed. Ture hvor vi går op og ned i temperatur. Det er derfor vigtigt, at du har det rigtige tøj på. Vi anbefaler, at du tager lag på lag på. Ved at have lag på lag kan du hele tiden regulere din temperatur. Du kan tage lag af, eller du kan tage flere lag på. Skulle du alligevel komme til at fryse, så kan du varme dig ved tanken om, at du skal hjem til et varmt sommerhus.

4. Tag frisk på tur

Når du skal ud på vandretur, så er det vigtigt, at dine batterier er helt ladet op. Du skal have energi til hele turen, og det går ikke, hvis du bliver træt halvvejs. Heldigvis har vi et bredt udbud af sommerhuse, hvor du kan få den nødvendige søvn, inden at du drager ud på eventyr. 

5. Uden mad og drikke duer helten ikke

Vandreturen er ikke det rigtige sted at holde en streng diet. Det er vigtigt, at du får den nødvendige energi fra mad og drikke, da det ellers kan gå galt på turen, hvis din krop ikke har fået nok brændstof. Du bør derfor altid have vand ved hånden og drik gerne rigeligt af det. Det kan også være en god idé, hvis du har adgang til forskellige snacks eller mellemmåltider som energibarer, nødder eller tørret frugt. 

3 vandreture som I bør gå

Når man tager på vandreferie, så kan det være svært at vide, hvilke ture der er oplagte at gå. Dette kan specielt være et problem, hvis I lægger vejen forbi Henne strand og området omkring, da der her er fyldt med oplevelsesrige vandreture. Vi har udvalgt tre ruter, som I kan bruge til inspiration. Ruterne byder alle på forskellige oplevelser, så I kan med fordel prøve kræfter med dem alle.

1. Vandretur på stranden

Man kan ikke sige A uden også at sige B, og man kan ikke sige Vestjylland uden også at sige Vesterhavet. De to ting hænger uløseligt sammen, og vi vil derfor anbefale, at I tager en af jeres vandreture på stranden. Her kan i nyde at blive blæst igennem af vinden, mærke saltvandet i luften og opleve havets store kræfter. Et eksempel på en tur er denne fra Houstrup Strand til Nymindegab og hjem igen. Turen er lige over 10km og fører jer langs stranden ud og på klitterne tilbage. Ønsker I at gå længere, så kan I naturligvis fint gøre det.

2. Vandretur igennem landskabet

Er I friske på at gå lidt længere, så er denne tur mellem Henne og Houstrup et must. Her kommer I igennem landskabet på vestkysten, hvor I både kommer på stranden og ind igennem lynget. Turen er ca. 17 km, og I kan starte og slutte, hvor I vil, afhængigt af hvor jeres sommerhus ligger.

3. Vil I med en tur i skoven?

10 minutters køretur fra Henne finder I Blåbjerg Plantage. Blåbjerg Plantage er 4.600 ha skov, hvor I kan boltre jer, alt det I vil. Vil I vandre i plantagen, skal I dog være opmærksomme på, at skoven er flittigt brugt af mountainbikecyklister, der kommer susende imellem de mange træer. 

Tag hunden med på vandreferie

Jeres firbenede del af familien vil elske at komme med på vandretur til Henne Strand. Faktisk så meget at I vil opleve, hvor svært det kan være at stoppe den logrende hale igen. I skal selvfølgelig være opmærksomme på, at I ikke laver ruterne længere, end jeres hund kan holde til, men hvis I laver dem tilpas, så er I garanteret en træt men glad hund om aftenen. Et oplagt stop på vandreruten, hvis I har hunden med i snor er hundeskoven. I området omkring Henne Strand findes der flere forskellige hundeskove, og du kan derfor variere de daglige vandreture alt efter, hvilken en af skovene, som du vælger. Fælles for hundeskovene er dog, at de går direkte i hundehjertet på din firbenede ven. I hundeskovene må hundene nemlig løbe frit rundt (så længe du har kontrol over hunden), og de får derfor lov til at mærke friheden, lege og snuse, hvor de vil. Du kan læse meget mere om ferier med hund i Henne Strand lige her.

En del af en aktiv ferie

En ferie, hvor I vandrer, behøver ikke kun at være en vandreferie. Vandringen kan også være en mindre del af en aktiv ferie. De aktive ferier lever nemlig i bedste velgående på vestkysten. Her kan I cykle mountainbike, dyrke vandsport, spille golf eller flyve med drage. Området er fyldt med muligheder, så hvis I vågner op og får lyst til action, så finder I det lige uden for jeres hoveddør i sommerhuset. Du kan læse meget mere om aktive ferier i Henne lige her.

Sommerhuse til din vandreferie med hund
Find et sommerhus til din næste vandretur til Vesterhavet, hvor I kan tage hunden med.
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.