Forside
 / Sommerhuse 
/ Henne Strand 
/ Oplevelser

Lille dyrepark, store oplevelser

I Glad Zoo har vi 80 dyrearter. Du kan komme tæt på dyr som geder, grise og kænguruer, mens du må nøjes med at nyde synet af asiatiske vildhunde, hulepindsvin og slanger. Hver dag kan du møde en dyrepasser, der gør dig klogere på dyrene, og i højsæsonen også opleve det spektakulære rovfugleshow. Hygge med hele familien er selvfølgelig et must. I er velkomne til at spise lækkerier fra cafeen eller jeres egen medbragte mad på en af zoos mange terrasser, og naturlegepladsen og hoppepuderne venter på legeglade børn. Hvis lysten er til en souvenir eller forfriskning, er personalet altid klar i kiosken. Glad Zoo har uforglemmelige oplevelser for alle.

Mere end en zoologisk have

Udover formidlingen til de besøgene, samarbejder Glad Zoo med folkeskolerne i lokalområdet. Der er også et tæt samarbejde med Glad Fagskole, hvor Glad Zoo indgår i uddannelsen af unge på den Særlig Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). Glad Zoo bidrager til uddannelserne gennem praktik- og læringsforløb og med mulighed for efterfølgende beskæftigelse i parken eller hos samarbejdspartnere. Glad Zoo rummer med dyrene, tilgangen og de forskellige arbejdsområder unikke muligheder for elever og ansatte på særlige vilkår. Samtidig tilfører elever og ansatte en værdi for de besøgende i Glad Zoo.

Glad Zoo indgår i et stort netværk af samarbejdspartnere. Som andre danske zoologiske haver, er Glad Zoo medlem af ISIS, hvor zoologiske haver verden over registrerer deres dyr. Vi arbejder efter EAZA standarder. Det indebærer bl.a., at dyr byttes indbyrdes. Herudover deltager vi i flere avlsprogrammer for truede dyr under EAZA.

Rabat gennem Købmand Hansens Feriehusudlejning

Som gæst i et af vores sommerhuse kan du via vores fordelsprogram få rabat på entreen i Glad Zoo.

Find et sommerhus
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.