Forside
 / Sommerhuse 
/ Henne Strand 
/ Oplevelser

Rejs tilbage til vikingetiden

På Bork Vikingehavn træder du ind i et vikingeunivers uden lige. Tag på en tidsrejse, du sent vil glemme. Du kan opleve vikingernes hverdag og gøremål, og sågar hoppe ombord på et vikingeskib, præcis som det var for 1000 år siden. Oplev alt fra vikingehuse og vikingeskibe i havnen til en vikinge-inspireret trækirke, en offerlund og markedspladsen – og selvfølgelig vikingeskibene. Alt hvad du kan opleve ved Bork Vikingehavn og landsby er konstrueret efter arkæologiske fund fra vikingetiden i Vestjylland.

Mød vikingerne

Overalt på vikingehavnen kan du møde vikinger, som giver dig et helt unikt indblik i et ægte vikingeliv, som det var for 1000 år siden. Du kan også udforske de mange vikingebygninger, såsom Høvdingens Langhus, Smedjen, Grubehuset og væveren, Bytoften og Nausterne, hvor skibene kan inspiceres, når de ikke er til søs. I juli og august er der masser af skiftende aktiviteter for vikinge-gæsterne, hvor man blandt andet kan opleve fladbrødsbagning, bueskydning og støbning af smykker.

Aktiviteter for hele familien

I vikingemuseet kan børnene klæde sig ud som vikinger, male vikingetegninger eller udfordre hinanden på krigslegepladsen. Man kommer i hver fald ikke til at opleve et kedeligt øjeblik midt i en verden af vikinger. Hele familien kan også give sig i kast med at finde de manglende runer.

Rabat gennem Købmand Hansens Feriehusudlejning

Som gæst i et af vores sommerhuse kan du få rabat på billetter til Bork Vikingehavn. Ved køb af billet på www.borkvikingehavn.dk vælger man ’rabatbillet’, og når man ankommer til museet forevises nøglen til jeres lejede sommerhus.

Find et sommerhus nær Bork Vikingehavn
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Nordisk mytologi og guder

Vikingerne var oprindeligt asatroende, men flere blev gennem tiden en del af kristendommen efter Harald Blåtand indførte den kristne trosretning i år 960.

Religion og tro var en vigtig del af vikingernes hverdag og vikingehøvdingens fornemmeste opgave var at sikre et godt forhold til guderne for at sikre fred og frugtbarhed. Denne historie og meget mere kan du opleve i trækirken og på offerpladsen.

Flot vikingebutik

Træd inden for i den flotte træbygning, som huser vikingebutikken. Her kan du handle varer, som vikingerne gjorde det. Køb lækre vikingedelikatesser, smykker, legetøj, bøger og andre vikinge-godter.

En helt enestående handelsoplevelse kan du også få i uge 32, hvor Bork Vikingemarked folder sig ud og man næsten glemmer, at vikingetiden rent faktisk er forbi. Blev opslugt af vikinger, varer og handler på din sommerhusferie ved Vesterhavet!

Få stillet sulten – som en ægte viking

En dag som viking kræver energi. Selv når man er helt opslugt i vikingetiden, kan maven pludselig begynde at rumle. Du kan med fordel lægge vejen forbi Café Kølsvinet, hvor du kan nyde et godt måltiden, inden vikingetogtet går videre. Maden kan nydes ved højborde i Vikingehallen – som ægte vikinger.