FastelavnForside / Sommerhuse / Henne Strand / Info 3 hyggelige fastelavnsaktiviteter, I kan lave i sommerhusetFastelavn er nok én af de mest elskede danske traditioner, især for børn. Datoen skifter hvert år, men falder altid syv uger før påskedag, mellem den 1. februar og den 7. marts. Oprindeligt markerede fastelavn starten på fasten op til påske. Men i Danmark handler det i dag først og fremmest om leg, udklædning og smagfulde boller. Her er tre gode fastelavnsidéer, I kan hygge jer med i sommerhuset. Her er tre gode fastelavnsidéer, I kan hygge jer med i sommerhuset. Hvert år til fastelavn klæder børn (og voksne) sig ud i farverige kostumer og slår katten af tønden. Tønden er lavet af pap eller træstykker og fyldes med slik. Den, der slår bunden ud, bliver kåret som ”kattedronning”. Den, der slår det sidste stykke ned, bliver ”kattekonge”. I kan nemt være med i sommerhuset:
Fastelavn i et sommerhus er en hyggelig aktivitet, der samler familien om noget sjovt – også selvom I ikke kender traditionen i forvejen. Hvorfor slår vi katten af tønden? Skikken er ikke kun dansk. Den kendes også fra blandt andet Holland og England. Men navnet er måske lidt mystisk, hvis man ikke kender historien. Frem til 1800-tallet var der faktisk en vaskeægte, levende kat i tønden. Katten blev set som et dyr, der var forbundet med det onde, og når man slog tønden i stykker og jagede katten væk, troede man, at man også drev det onde bort. I dag er der heldigvis kun slik i tønden, selvom mange stadig pynter den med kattebilleder. En god fastelavnsbolle hører fastelavn til. Det er søde, luftige boller fyldt med remonce, vaniljecreme eller flødeskum - ofte pyntet med glasur og krymmel på toppen. Traditionelt spises de efter tøndeslagning, men i sommerhuset kan I nyde dem, når det passer jer. Til morgenkaffen, som eftermiddagshygge eller som en lille belønning om aftenen. Har I mod på at bage jeres egne fastelavnsboller? Der findes et utal af opskrifter på nettet. Ellers har både lokale bagere og supermarkeder et lækkert udvalg i dagene, og nogle gange ugerne, op til fastelavn. Men skynd jer. Der plejer at være rift om dem. Historien bag fastelavnsbollerne Traditionen stammer fra middelalderen, hvor man før fasten gerne ville forkæle sig med det, der snart ville være forbudt. Fint brød, kød og søde sager. Efter reformationen forsvandt fasten, men bollerne blev. De danske fastelavnsboller stammer sandsynligvis fra 1600-tallets Tyskland, hvor man havde ”heisswecken”, der var en varm, rund bolle. I dag findes de i utallige varianter. Fra wienerbrødsdej med flødeskum, gærdej med remonce, eller opfindsomme nyfortolkninger fra moderne bagerier. Kilde: Nationalmuseet |