Vibeke og Steen - Hus nr. 501

Vi har haft vores hus ved Henne Strand i en del år og skiftede efter anbefaling fra en god bekendt til Købmand Hansens Feriehusudlejning sidste år. Inden da lejede vi ud gennem et af de store, landsdækkende udlejningsbureauer, men vi havde fået lyst til at prøve at leje ud gennem et lokalt forankret bureau i stedet. Vi har hele vejen igennem været meget glade for kontakten til vores ejerrådgiver, der altid vender hurtigt tilbage på henvendelser og er god til at komme med gode råd og ideer til forbedringer m.v. Derudover oplever vi personalet på kontoret som utrolig venligt og hjælpsomt – der er en dejlig stemning på kontoret.

Rengøringen er noget af det, vi har været særligt tilfredse med ved skiftet til Købmand Hansens Feriehusudlejning, hvilket måske skyldes, at man her har mange faste og stabile rengøringsfolk ansat, der er meget omhyggelige med deres arbejde.

Vi har også været glade for den gode præsentation og markedsføring af vores hus på hjemmesiden, der uden tvivl har haft en positiv effekt for vores udlejning. Når vi selv er i huset, sætter vi pris på, at vi kan benytte Købmand Hansens Feriehusudlejnings ejerværksted, så vi ikke behøver at tage værktøj og redskaber med, og så er gode rabatordninger for os som ejere og mulighed for at spille golf naturligvis også et plus!

At vi på anbefaling skiftede til Købmand Hansens Feriehusudlejning har vi på ingen måde fortrudt – tværtimod - og vi vil til enhver tid anbefale videre.

Lone og Peder – Hus nr. 3101

Vi har haft vores sommerhus i Houstrup siden 2004 og har tidligere lejet det ud gennem to andre udlejningsbureauer. For nogle år siden skiftede vi til Købmand Hansens Feriehusudlejning efter anbefaling fra andre husejere i Houstrup – og det har vi ikke et sekund fortrudt.

Vores ejerrådgiver Susanne lovede dengang ikke mere, end bureauet har kunnet holde, og hun gav os flere gode råd til, hvordan vi kunne forbedre vores udlejning. Når vi har lavet forbedringer på huset, er der altid hurtigt blevet taget nye billeder til hjemmesiden af bureauets egen dygtige fotograf.

Vi sætter stor pris på, at vi som husejere hos Købmand Hansens Feriehusudlejning kan vælge selv at tjekke og gøre huset rent efter gæster og på den måde tjene lidt ekstra. Hvis vi er forhindrede, er man på bureauet altid klar til at hjælpe med afløsning. Det er derudover vores oplevelse, at bureauet og dets servicefolk er gode til at servicere gæsterne og i det hele taget sørge for en problemfri udlejning for alle parter.

Det er nemt at finde rundt på hjemmesiden, og vi får al den information, vi har brug for bl.a. i form af de nyhedsbreve, der jævnligt sendes til os. Alt i alt er vi bare godt tilfredse og synes ikke, at vi kunne ønske os noget anderledes i vores samarbejde med Købmand Hansens Feriehusudlejning.

Ole og Hanne - Hus nr. 4164

Da vi for 2 år siden ville leje vores sommerhus ud, var vi ikke i tvivl om at udlejningsfirmaet ikke skulle være for stort. Gerne et mindre, loyalt firma, hvor man kender hinanden og hvor et ord er et ord.

Vi kontaktede Købmand Hansen og straks var Susanne på adressen for at se huset og give råd og vejledning om indretning økonomi osv. Førstegangs indtryk var det hele værd. Huset har nu været lejet ud i 2 sæsoner og det gør de godt.

Det er mest tyske gæster der lejer huset og de behandler det som det er deres eget. Vi har oplevet de slår græs, de fejer fliser, de vander blomsterkasser, de sprøjter for myrer i fliser, der er myregift til rådighed, vi har oplevet at lejere rydder op i køkkenskuffer. Fylder vi en kurv med brænde, er den altid fyldt, når de rejser. Det er en fornøjelse, at man nærmest ikke kan se, at der har været gæster.

Et klap på skulderen til personalet, når man ringer, er de altid hjælpsomme og imødekommende.

Og et ekstra klap i denne corona tid, kan godt forestille sig hvordan det kan være at være personale ved Købmand Hansen.

Vi kan til enhver tid anbefale Købmand Hansen og hans personale.

Anne - Hus nr. 359

Jeg vil gerne rose jer efter en noget anderledes og sikkert mere besværlig sæson.

Både jer på bureauet, men ikke mindst jeres servicefolk.

Ved lejerskifte har vi flere gange mødt jeres servicefolk i færd med at tjekke huset og gøre det klar til næste hold lejere. De er venlige, dejligt grundige og effektive.

Der bliver også tjekket under hynderne i møblerne, hvor lejerne af og til gemmer krummer og sand. Og så får møblerne lige en gang med støvsugeren. Alle flader herunder lampekontakter mm. er blevet sprittet af. Meget betryggende.

Dejlig at vide, at huset er overladt i kyndige hænder.

Vil du godt sende min ros videre også til jeres dygtige frontkrigere. Godt arbejde!