Senge og sengetøj

Skabsplads er selv i nyere huse begrænset, og det er sjældent, at der er et helt skab pr. gæst.

I ældre huse er der ofte tale om en bøjlestang med forhæng for. I mange af de lidt ældre huse måler sengene ofte 70 * 180 cm, og dobbeltsenge måler normalt 140 til 170 cm i bredde og 190 til 200 cm i længde. Køjesenge har ofte mål som enkeltsenge og er normalt uden sengegitter og stige.

Til hver almindelig soveplads er der dyne og hovedpude. Men vi anbefaler at I i den kolde tid selv tager et ekstra tæppe eller lignende med. Sengelinned, håndklæder, viskestykker o.lign. skal I selv medbringe. Dog kan sengelinned også lejes hos os mod forudbestilling. Et sæt bestående af lagen, dyne- og pudebetræk koster kr. 75,- pr. sæt. Hvis I har lejet sengelinned hos os, udleveres dette på kontoret ved ankomsten. På afrejsedagen bedes I igen aflevere dette på kontoret, også selvom der måske er bestilt rengøring. Skulle I rejse uden for vores åbningstid, bedes I stille sengetøjet i plasticposer i det lille forrum uden for kontoret.

Barnesenge og stole behøver man ikke medbringe, da de kan lejes hos os for kr. 100,- pr. uge - dog også kun mod forudbestilling.
Hvis I har lejet barneseng eller barnestol hos os, afhentes dette på kontoret ved ankomsten.
På afrejsedagen bedes I igen aflevere det lejede på kontoret. Rejser I uden for åbningstiden, bedes I stille det lejede i vores lille forrum.
Skulle jeres barn have tisset i sengen, så der er lavet skjolder, giv da venligst besked, så madrassen kan skiftes. Der findes ikke noget der er mere ulækkert end at skulle betrække/sove på en beskidt madras.