Hvis noget går i stykker

Fjernsyn, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler osv. kan desværre gå i stykker og skulle der være noget som ikke er i orden ved feriehuset, når I ankommer, skal det omgående meddeles til Købmand Hansens Feriehusudlejning og senest inden 48 timer efter ankomsten.

Hvis der under jeres ophold sker skader, meddeles de ligeledes omgående.
Ved reklamationer der ikke kan afhjælpes på stedet forsøger vi naturligvis, at skaffe en reparatør så hurtigt som muligt. Vær opmærksom på leveringstid af evt. reservedele m.m.

Købmand Hansens Feriehusudlejning skal indrømmes rimelig frist til udbedring af skader/fejl/mangler m.v. og disse kan ikke gøres til krav om godtgørelse eller erstatning.

Skader

Skulle I eller jeres medrejsende være så uheldig at komme til at tabe et glas, brænde hul i gulvet, smadre en rude eller lignende, fortvivl da ikke, det kan ske for enhver, men I bedes alligevel omgående meddele det til KØBMAND HANSEN´S FERIEHUSUDLEJNING. Vi vil så sørge for at der kommer en fagmand ud og se på/reparerer skaden. Vidste I forresten at jeres egen forsikring dækker skaden??