Brændeovn

Brænde

Brændeovnene er beregnet til fyring med træ. Træ i eller ved huset tilhører husets ejer og må ikke benyttes, ligesom træ fundet på stranden eller i skoven heller ikke må benyttes. Briketter må kun benyttes, såfremt der enten er sten eller et rigtig tykt lag aske i bunden af brændeovnen.

Brænde til pejs eller brændeovn er normalt ikke indeholdt i lejeprisen. Brænde kan købes næsten overalt, ved boder ved vejen, ved alle købmænd og supermarkeder. 

Optænding og brug

Når kaminen/brændeovnen optændes i kolde perioder, kan det ryge voldsomt ud i stuen. Dette skyldes en kold skorsten. I kolde perioder er det klogt at opvarme luften i skorstenen. Dette gøres ved at antænde et stykke papir, og holde det op i skorstenen, indefra. Herefter antændes med små pinde eller optændingstabletter. 

Når det blæser kraftigt kan vinden slå røg ud af brændeovnen, og der er desværre intet at gøre ved det. Hvis der ved jeres ankomst ligger brænde ved huset, er dette beregnet til ejers private brug med mindre andet er angivet. 

Det er IKKE tilladt at fyre med brænde der er fundet på stranden, da saltet kan ødelægge brændeovnen. Benyt ikke brænde, I har fundet i skoven eller i feriehusområdet. 

Lågen i brændeovnen skal altid være lukket, når ovnen benyttes. Ved åben låge risikerer I, at gnister springer ud på gulvet og brænder hul, i værste fald kan huset brænde af. Skulle det ske, at I er så uheldige at brænde hul i gulvet, fortvivl da ikke, jeres egen indboforsikring dækker skaden, I skal blot melde skaden til kontoret, og vi vil så få fat i en fagmand.

I pejs afbrændes kun i det inderste hjørne, og der må ikke fyldes for meget træ på. Hvis der findes en gnistfanger, skal denne altid benyttes. 
Benyt ikke nåletræ, da dette får gløder til at "springe", og man derved risikere at ødelægge gulvtæppet/gulvet. 

Asken må ikke fjernes

Det er muligt, at der ved jeres ankomst til sommerhuset stadig ligger aske i brændeovnen. Dette skyldes ikke mangelfuld rengøring, men derimod at varm aske pga. brandfare ikke bør fjernes fra brændeovnen, før man er helt sikker på at asken er kold. Det lille lag aske sikrer også bedre varme. 

Når I tømmer brændeovnen/pejsen for aske skal I altid være opmærksom på ,at der stadig kan være gløder i. Asken skal altid fyldes i metalaskebeholderen/containeren der står ved huset. Smid aldrig asken i affaldsposer eller i papkasser ved husmur/væg. 
På grund af brandfare bør der aldrig smides aske i naturen.

I NÆRHEDEN AF STRÅTÆKTE HUSE SAMT GRÆS- OG LYNGKLÆDTE OMRÅDER ER BRANDFAREN SÆRLIG STOR, SPECIELT I SOMMERHALVÅRET. DE BØR DERFOR ALTID OMGÅS ILD MED ALLERSTØRSTE FORSIGITGHED. VÆR ALTID OPMÆRKSOM PÅ DE AF MYNDIGHEDERNE OPSATTE SKILTE VEDRØRENDE BRANDFARE.