Affald

Til hvert feriehus hører en affaldscontainer.

Der er dog forskel på hvilken tømningsordning de forskellige huse er tilmeldt.

Nogle huse får kun tømt 36 uger om året og andre får tømt i hver uge.

Tømningerne sker alle ugens dage. Såfremt I ønsker oplyst hvilken dag jeres feriehus bliver tømt, kan det oplyses på kontoret.

For at renovationen i sommerhusområdet kan foregå til alles tilfredshed, henstiller vi til Dem om ikke at overfylde affaldscontaineren.

  • Renovatøren medtager ikke ekstra affald henstillet ved affaldsstativet, men kun hvad der er henstillet med en skarnbasse omkring. Det vil altså sige at De aldrig må efterlade affald i kartoner eller sorte affaldssække på grunden.
  • Læg altid Deres affald i plasticposer inden det smides i containeren.
  • Har De ekstra/mere affald end der kan være i containeren, eller er containeren fuld ved ankomsten, kan der altid hentes en ny EXTRA sæk og en skarnbasse ved KØBMAND HANSEN´S FERIEHUSUDLEJNING.
  • Vi beder Dem forsøge så vidt mulig at begrænse Deres affald.
  • I containeren må der ikke lægges:Gløder, varm aske, skorstenssod, jord, sten, flasker, glas og lign. Dette afleveres i containere og flaske- / papirigloerne som er opstillet ved på den store parkeringsplads midt i Henne Strand og på Strandfogedvej i Henneby.

På Porsmosevej 1, Henne, er der etableret en supermiljøstation.

Supermiljøstationen er døgnåbent og her kan man som borger og turist komme af med de mest gængse affaldsfraktioner.

Supermiljøstationen modtager følgende:

  • Dagrenovation
  • Pap og papir
  • Glas
  • Batterier
  • Plast
  • Dåser
  • Porcelæn
  • Småt elektronik
  • Spraydåser

Dette skulle gerne afhjælpe behovet for at køre til Nr. Nebel eller Varde på genbrugspladsen.

Dog skal haveaffald stadig afleveres i Nr. Nebel eller Varde på genbrugspladsen.

Ligeledes er der på Strandfogedvej 15 i Henneby og på parkeringspladsen bag Turistbureauet en miljøstation. Disse er også døgnåbent.

Miljøstationerne modtager:

  • Dagrenovation
  • Pap og papir
  • Glas
  • Batterier
  • Plast
  • Dåser