Hundeskove

Giv hunden en ferieoplevelse den aldrig glemmer

Hundeskov ved Nr. Nebel

ca. 1 km fra Nr. Nebel centrum mod Stausø ligger Nr. Nebel hundeskov i Nr. Nebel skov. Der er parkering overfor Klintingvej 80, 6830 Nr. Nebel. GPS: 55.7661950 - 8.2804170. Hundeskoven er indhegnet, så hunden ikke kan løbe væk. Skoven indeholder en lille sø og brede gangstier. Her er der yderligere kravlegård for hvalpe og små hunde.

Hundeskov ved Nymindegab 

Hvorfor dog snyde menneskets bedste ven, hunden, for en fantastisk naturoplevelse? Besøg den naturskønt beliggende hundeskov i udkanten af Blåbjerg/Nyminde Plantage. Kommer du i bil, kører du ad Vesterhavsvej mod Nymindegab og drejer til venstre af Sønder Klitvej. Her finder du en stor parkeringsplads, hvorfra der er direkte adgang til det skønne område, der giver masser af frirum til hunde. Hundeskoven består af lyng- og klitklædt terræn, hvorfor skoven ikke umiddelbart er velegnet til gangbesværede eller med folk med barnevogn. Ved parkeringsarealet er der bord- og bænkesæt samt et toilet.


Hundeskov ved Oksbøl

Oksbøl Statsskovdistrikt har oprettet en særlig hundeskov på ca. 19 ha i Ål plantage. Her er det tilladt for hundene at løbe omkring uden at være i snor. En forudsætning er dog, at ejeren har fuld kontrol over hunden, så den ikke er til gene overfor andre hunde eller skovgæster. Hundeskoven er forsvarligt indhegnet, så hunde og hjortevildt kan holdes adskilte. I umiddelbar tilknytning til hundeskoven er indrettet parkeringsplads med borde, bænke og toilet. Hundeskoven har indkørsel fra Præstegårdsvej, Oksbøl.

Find her en oversigt over alle hundeskove og hvordan man finder dem.