Drageflyvning og windsurfing

Drageflyvning har udviklet sig til noget af en folkesport ved stranden

Er det drageflyvning, der drager? Er det balancegang på et bræt i havet, der er sagen? Uanset hvad, så er mulighederne i Henne Strand-området.

At se de farvestrålende og fantasifulde drager, hvoraf mange er styrbare, får hvert år nye til at kaste sig over denne spændende hobby. For dem, der ikke selv vil bygge en drage, findes et stort udvalg hos Købmand Hansen's Supermarked. Men husk at tænke på dine medmennesker, inden dragen sendes til vejrs.

Har I lyst til at prøve windsurfing, holdes der kurser på de bedst egnede steder ved Ringkøbing Fjord, som er et af de bedste og sikreste områder, hvis man ønsker at dyrke denne sport.

De sportslige muligheder i Henne Strand-området er mangfoldige, og overalt foregår udfoldelserne i en flot og enestående natur. Læs bl.a. om muligheden at opleve naturen fra hesteryg.