Givskud Zoo åbner

Trænger familien til at komme på udflugt, så kan vi oplyse at Givskud Zoo i dag åbner dørene for sæsonen.

Som gæst hos Købmand Hansens Feriehusudlejning opnår I en rabat på entreprisen ved at købe billetter hos os. 

Se her hvor du ellers kan opnå rabatter som gæst hos Købmand Hansen Feriehusudlejning.

Info fra Givskud Zoo:

Før besøget - husk en negativ COVID-19-test
Kulturministeriet har pålagt os at følge nedenstående retningslinjer om COVID-19-test. Vi beder om forståelse for, at det er et krav fra myndighedernes side, som vi skal følge for at kunne byde jer velkommen i parken.
· Alle gæster fra 15 år og opefter skal fremvise en negativ COVID-19-test ved ankomst til parken. Uden en gyldig test kan man ikke få adgang til parken.
· Testen må maksimalt være 72 timer gammel, og her skal navn, testtidspunkt og testresultat fremgå. Både PCR-test og kviktest kan anvendes, og testen kan fremvises enten på papir eller digitalt. Man skal desuden kunne fremvise sygesikringskort, pas, kørekort eller andet offentligt udstedt ID-kort, der matcher navnet på testen.
· Hvis man er vaccineret mod COVID-19, skal man stadig medbringe en negativ test. Dette skyldes, at der stadig er risiko for at være smittebærer, selvom at man er vaccineret.
BEMÆRK: På grund af stort pres på hjemmesiden www. sundhed.dk og appen MinSundhed anbefaler vi kraftigt, at du før besøget printer dit testresultat eller tager et billede af dit testresultat, hvor navn og testtidspunkt fremgår, så du har det klar til fremvisning ved ankomst til parken.

Der er følgende undtagelser fra kravet om test:
· Personer under 15 år.
· Personer, der af medicinske årsager, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en test.
· Personer, der tidligere har været smittet med COVID-19, som kan fremvise dokumentation for en COVID-19-test med et positivt testresultat, som er foretaget mindst 14 dage før og højst 12 uger inden tidspunktet for den pågældendes besøg i parken.

Læs mere