Pas på dyrene

De kommende måneder er højsæson for påkørsler af hjortevildt. Der sker ca. 40 påkørsler af hjorte om dagen. Hviket er dobbelt så mange som for bare en måned siden, siger Michael Carlsen, Zoolog i Dyrenes Beskyttelse.

De fleste påkørsler skyldes mørke og myldretid. I tidsrummet kl. 6-9.00 og igen kl. 16-19.00 sker der flest påkørsler. Det er også på disse tidspunkter dyrene bevæger sig rundt og således falder dyrenes myldretíd, sammen med vores.

Hvis uheldet er ude og man påkører og kvæster en hjort, skal man ringe til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på telefonnr. 1812.

Når man ringer efter hjælp på 1812, er det vigtigt man forklarer hvor man er, så hjælpen bliver sendt til den rigtige placering. Har man downloaded Dyrenes Beskyttelses App til smartphone kan man ringe direkte via 1812-Appen og samtidig modtager de din geografiske placering.

Gode råd for at undgå påkørsler:

- Sæt farten ned i mørke, når du kører forbi skov eller anden natur.

- Ser du reflekser, kan det være dyreøjne, sæt farten ned.

- Vær opmærksom på at dyrene ikke opfører sig rationelt i trafikken, er de på vejbanen, fortsætter de som regel med at krydse vejen eller springer tilbage over vejen, frem for at løbe ud til siden.

- Husk, et dyr kommer sjældent alene. Selv om en er løbet over vejen foran dig, så tro ikke faren er drevet over, der kan komme flere.

 Vi ønsker jer alle en uheldsfri køretur!