Vinteraktiviteter

Den første sne er faldet i Henne Strand og vinteren er nu kommet. Det er ingen tvivl om, at Henne Strand og omegn også er et besøg værd på denne årstid. Men hvad kan man lave om vinteren? Vi har her et par forslag (Se oversigt her), så ferie i Henne Strand i vintertiden ikke bliver kedelig.

Indendørs aktiviteter

I området er der svømmehaller, der indbyder til sjov og plask for hele familien.  Enkelte svømmehaller tilbyder også wellness-aktiviteter som saunagus og spa. Tid dem, der ikke er vandhunde, kan et spil bowling også være en mulighed. Få afgjort hvem der er famliens bowlingmester og er far nu også er så god til at bowle, som han påstår?? Flere museer har også åbnet vinteren over. F.eks. fiskeri og søfartsmuseet i Esbjerg. Og når man er i Esbjerg, kan man også benytte lejligheden for lidt shopping. For de mindre børn erBork Legeland et virkelig gode alternativer, til nogle hyggelige timer for børnene.

Udendørs aktiviteter

Også når der er lidt koldt og blæsende er der gode udendørs aktiviteter. Pak dragen og tag til stranden, hvor der er god vind til drageflyvning. Lange gåture ved stranden, på heden og i plantagen giver lidt afvekslende natur. Skulle vi få lidt snevejr, så er en sneboldkamp med familien altid god underholdning, eller en kælketur. Ved længervarende frostvejr, kan man stå på skøjter på flere søer - tjek dog at politiet har skiltet med at isen må betrædes. Er det ikke koldt nok, er der også de kunstigt anlagte skøjtebaner. F.eks. på Torvet i Esbjerg. Mens børnene står på skøjter, kan mor og far nyde en kop varm kakao eller kaffe. Yder mere har Blåvand Zoo også vinteråbent.

Aktiviteter i feriehuset

Vil man tilbringe dagen i feriehuset, er der heller ingen grund til at kede sig. Mange af vores feriehuse har spa og sauna. Brug tiden på at lave din egen wellness-dag med afslapning og afstresning fra hverdagens ræs. En god bog foran brændeovnen er også et godt alternativ til inde- og udendørs aktiviteterne. Lav jeres egen spil-aften med hele familien, (F.eks. Matador, kortspil, Ludo, Uno osv.) Eller lav stuen om til jeres egen hjemmebiograf og sæt en god DVD på. Husk popcorn og cola kan købes i SPAR!

Juleaktiviteter

Peters Jul i Ribe

Jul i Esbjerg