Senge og sengetøj
Skabsplads er selv i nyere huse begrænset, og det er sjældent, at der er et helt skab pr. gæst.
I ældre huse er der ofte tale om en bøjlestang med forhæng for. I mange af de lidt ældre huse måler sengene ofte 70 * 180 cm, og dobbeltsenge måler normalt 140 til 170 cm i bredde og 190 til 200 cm i længde. Køjesenge har ofte mål som enkeltsenge og er normalt uden sengegitter og stige.
Til hver almindelig soveplads er der dyne og hovedpude. Men vi anbefaler at I i den kolde tid selv tager et ekstra tæppe eller lignende med.
Sengelinned, håndklæder, viskestykker o.lign. skal I selv medbringe. Dog kan sengelinned også lejes hos os mod forudbestilling.
Et sæt bestående af lagen, dyne- og pudebetræk koster kr. 75,- pr. sæt.
Hvis De har lejet sengelinned hos os, udleveres dette på kontoret ved ankomsten.
På afrejsedagen bedes De igen aflevere dette på kontoret, også selvom der måske er bestilt rengøring. Skulle De rejse uden for vores åbningstid, bedes De stille sengetøjet i plasticposer i det lille forrum uden for kontoret.
Barnesenge og stole behøver man ikke medbringe, da de kan lejes hos os for kr. 100,- pr. uge - dog også kun mod forudbestilling.
Hvis De har lejet barneseng eller barnestol hos os, afhentes dette på kontoret ved ankomsten.
På afrejsedagen bedes De igen aflevere det lejede på kontoret. Rejser De uden for åbningstiden, bedes De stille det lejede i vores lille forrum.
Skulle Deres barn have tisset i sengen, så der er lavet skjolder, giv da venligst besked, så madrassen kan skiftes. Der findes ikke noget der er mere ulækkert end at skulle betrække/sove på en beskidt madras.

