Jegum Ferieland

Jegum Ferieland
Jegum Ferieland
Jegum Ferieland ligger midt i den dejlige vestjyske natur
 
 
Det sagnomspundne Jegum ligger mellem Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner. Jegum var tidligere kun landfast mod øst i sommerhalvåret, hvor en dårlig og ofte mudret vej udgjorde kirkevejen til sognebyen Janderup. Indtil Fiil Søs udtørring for godt hundrede år siden var det en halvø i den dengang store Fiil Sø. Navnet JEGUM hører med „UM“-endelsen til de ældste, nordiske stednavne, hvis betydning er hjem eller bosted. Begyndelsesbogstaverne „JEG“ betyder eg og henviser til, at der i gammel tid har været egeskov her. De første mennesker bosatte sig i Jegum i det 3.–4. århundrede.
 
 
Jegum Ferieland er i dag et velfungerende feriehusområde med sin egen sjæl og puls – tæt ved alle områdets seværdigheder, men også med egen købmand, minigolf, tennisbaner og meget andet, som gør området til et dejligt sted at holde ferie. Der er cykel- og hesteudlejning samt Put & Take fiskesø i området. Gode naturoplevelser venter langs de mange cykelstier og afmærkede vandreruter i området.
 
 
Jegum Ferieland er et rekreativt og børnevenligt ferieområde opført for at tilfredsstille de mange, som gerne vil have feriehus i den dejlige vestjyske natur, men ikke nødvendigvis ønsker Vesterhavet som nabo. Jegum Ferieland har sit eget centerområde med en stor legeplads og tilhørende hoppepuder samt svævebane.
 
 

Oplev stilheden, den frie natur, solnedgangene, dyrelivet og hinanden – det er godt for sjælen – det er ferie.

Kort over Jegum Ferieland