Affald

Glas og papircontainere er opstillet flere steder ved Henne Strand
Glas og papircontainere er opstillet flere steder ved Henne Strand
Affald er desværre de sidste par år blevet til et kæmpe problem i Henne Strand, desværre får vi kun tømt 36 gange om året. Dette betyder, at udenfor sæsonen bliver sækkene kun tømt hver anden eller tredje uge, og i sæsonen hver uge.
For at renovationen i sommerhusområdet kan foregå til alles tilfredshed, henstiller vi til Dem om ikke at overfylde renovationssækkene.
På sækken er der angivet max. fyldning.
Der må kun anvendes sække mærket ESØ som samtidig skal have en skarnbasse.
Renovatøren medtager ikke ekstra affald henstillet ved affaldsstativet, men kun hvad der er henstillet med en skarnbasse omkring. Det vil altså sige at De aldrig må efterlade affald i kartoner eller sorte affaldssække på grunden.
Læg altid Deres affald i plasticposer inden det smides i sækken, for ræve og andre dyr har svært ved at modstå fristelsen for at ødelægge sækken og få en bid at det lækre affald.
Har De ekstra/mere affald end der kan være i sækken, eller er sækken fuld ved ankomsten, kan der altid hentes en ny EXTRA sæk og en skarnbasse ved KØBMAND HANSEN´S FERIEHUSUDLEJNING. Det samme gælder naturligvis hvis ræven har været i sækken om natten.
Vi beder Dem forsøge så vidt mulig at begrænse Deres affald.
I sækkene må der ikke lægges:Gløder, varm aske, skorstenssod, jord, sten, flasker, glas og lign. Dette afleveres i containere og flaske- / papirigloerne som er opstillet ved indgangen til Købmand Hansen´s Supermarked og på den store parkeringsplads midt i Henne Strand.
Papir:
Ja tak til:Rent og tørt papir såsom aviser, blade, reklamer, indpakningspapir osv.
Nej tak til:Vådt og snavset papir, bølgepap, mælkekartoner, plastposer osv.
Glas og flasker:
Ja tak til: Tomme og rene glas og flasker uden låg og kapsler.
Nej tak til:Porcelæn, vinduesglas, el-pærer osv.